90 dage som planteakvarist – dag 90

Indledningsvis, vil jeg sige én ting: ØV!

Er de 90 dage allerede gået?

Jeg startede dette projekt, i vished om, at jeg havde ét talent i verden, som var uomtvisteligt, en “konstant”; nemlig, at jeg kunne slå hvad som helst, som havde bare en anelse grønt i sig, ihjel!

Udstyret fra “kælder til kvist”, med alskens gode sager, fra hhv. Akvarie West og Tropica, satte jeg gang i Tropica app’en, der skulle guide mig igennem vandskift, tilsætning af gødning, rensning af filter – og mange andre spændende ting,- via en ugentlig opdatering, på min telefon / tablet.

Jeg fik lagt bundlaget, placeret mine sten, fyldt en smule vand i – og så var det i gang med, at pille planter fra hinanden, og placere dem, i bundlaget med plantepincetten (et fantastisk stykke værktøj, i øvrigt!).
Derefter en nænsom(!) opfyldning af vand, i mit 54 liters startsæt.

CO2, filter, montering af det nye rør, til lyset – og endeligt… læne sig tilbage, nyde resultatet – omend bunden stadig så lidt “bar” ud, og få taget de første billeder, til denne serie…

Dagene gik – og blev til uger. Der kom mere og mere fylde, i plantelaget, Amano-rejerne gjorde deres pligt, ligeså CO2-sættet og vandskiftene.

Ugerne blev til måneder, og lige pludseligt var der gået 3 af slagsen, og til sidst erklærede min app, at:

“Dag 90

Akvariet er nu i fuld balance… etc…”

Til Kenni og Tropica, tak for udfordringen og chancen – det var fedt 🙂
Jeg håber, at nogle af jer, er blevet inspireret til selv, at gå i gang, med jeres egne planteakvarier – og tak for jeres spørgsmål og konstruktive indlæg, i de forgangne uger.

Jeg glæder mig – dagligt – over dette fine akvarie, og har bestemt fået blod på tanden til, at gå i gang, med et større projekt – måske et 250, eller 325 liters akvarium, med et større CO2 anlæg og…. Nå, de ideer venter vi med, at præsentere 😉

Følg dette link, hvor du kan se min video fra det sidste vandskifte – og så kommer de – foreløbigt – sidste billeder, herunder.

Forrige

Næste

Share This

Share This

Share this post with your friends!