Nå…
En opdatering er vist, hvad jeg “kom til”, at love – og hér kommer den – sammen med et par billeder.
Det bliver een af de lidt længere ugerapporter 😉
Vi nåede til dag 77, i projektet – og jvf. Tropica app’en, skal det følgende ske:
Skift 30% af vandet
Kontroller teknik (filter, lys-timer, CO2)
Tilsæt gødning
Planter skal beskæres efter behov – og fra nu af, skal jeg – fra uge til uge – vurdere, behovet for beskæring.
De tilføjer så, at hyppig beskæring, er gavnligt for balancen, i akvariet.
Og hvad gjorde jeg så…?
Min plan gik ud på først, at studse de planter, der trænger, hvorefter jeg ville få samlet de blade etc. op, som jeg havde klippet af.
Næste trin ville være, at få renset algerne (ja, jeg har ikke helt kunnet undgå dem) af front- og sideglassene) – dels med en almindelig grydesvamp – og til, at nå helt ned til bunddækket, forbi planterne,- en almindelig tandbørste, indkøbt til formålet.
Til, at klippe mos og græs, har jeg brugt Tropica’s egen plantesaks, med det S-formede skær: http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=5538
Jeg ville gerne have haft både fotos og video, af processen, men det er ikke nemt, at holde lys og kamera – og så, at arbejde med saksen, samtidigt.
Men det har helt sikkert set sjovt ud, for sådan noget mos, er ret “levende”, at arbejde med, og jeg kunne kun (sikkert grundet manglende rutine) klippe ganske små stykker, ad gangen.
Dernæst samlede jeg det afklippede sammen, med en Eheim
Overfladeskimmer: http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=525
Det er ikke dét, sådan een er beregnet til, men jeg ville aldrig være blevet færdig, hvis jeg kun skulle bruge et net, og klør 5…
Den var nu ganske effektiv – og jeg kan klart anbefale den metode 🙂
Dernæst tømte jeg de 30% vand af, rensede glasset for alger, rensede filteret (i vandet, jeg havde taget fra akvariet), luftede CO2-dimsen ud – og fyldte nyt vand, i akvariet.
Tidsforbrug i alt: Lige over en time 🙂
Her kommer ugens billeder – af mit ny-trimmede akvarie 🙂